← Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

§ Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne · kapitel 8 af 14

Kapitel 1 – Videreuddannelsessystemet for voksne

LOV nr 488 af 31/05/2000

Overordnet formål og struktur

§ 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre grunduddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 2. I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

§ 2. Videreuddannelsessystemet omfatter grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3.