DPU § 4

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v., jf. § 11.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

  1. at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

  2. at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse.

Rektor

Kilde: Retsinformation.dk