Lov om gevinstgivende spilleautomater § 14
§ 14. Spillemyndighedens afgørelse efter § 13, stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for domstolene, og spillemyndighedens afgørelse efter § 18, stk. 2, kan forlanges indbragt af bestyreren. Anmodningen herom skal fremsættes over for spillemyndigheden inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af spillemyndigheden for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Anmodningen om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udbyde spil på spilleautomater under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spil på spilleautomater ikke må udbydes under ankesagens behandling.
Kontrol m.v. af spilleautomater
Kilde: Retsinformation.dk