Lov om gevinstgivende spilleautomater § 13
§ 13. En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis
-
indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller i gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,
-
indehaveren af tilladelsen ikke længere kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne drive virksomhed med at udbyde spil på spilleautomater på fuldt forsvarlig måde,
-
virksomheden med at udbyde spil på spilleautomater er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden eller
-
indehaveren af tilladelsen har forfalden gæld fra virksomheden med spilleautomater, der væsentligt overstiger den sikkerhed, der er stillet efter § 22, eller har betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Stk. 2. Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Tilbagekaldelse af tilladelse efter stk. 1 sker på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
Kilde: Retsinformation.dk