Naturgasforsyningsloven § 47
§ 47. Naturgasselskaber skal udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber for deres transmissions-, distributions- og lageraktiviteter, og, hvor det er relevant, føre separate konsoliderede regnskaber for ikkenaturgasrelaterede aktiviteter. Selskaberne skal føre interne separate regnskaber for forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Stk. 3. Naturgasselskaber skal føre og revidere regnskaber for aktiviteter nævnt i stk. 2, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om selskabernes regnskabsføring efter stk. 2 og 3.
Kilde: Retsinformation.dk