← Innovationsloven

§ Innovationsloven · kapitel 11 af 20

Kapitel 1 – *

LOV nr 421 af 31/05/2000

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens innovations-, forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at bidrage til at

  1. sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet,

  2. styrke konkurrenceevnen,

  3. fremme udviklingen af nye produkter, herunder non-food-produkter, med højt innovationsindhold,

  4. bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt gode arbejdsbetingelser og

  5. forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under iagttagelse af procedurerne i denne lov iværksætte særlige initiativer for at styrke innovation, forskning og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.