Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 62
§ 62. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, og som er forpligtede til at give adgang til samtrafik til omkostningsrelaterede priser, jf. § 54, skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik.
Stk. 2. Standardtilbud skal være i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen indsendes standardtilbudene og dokumentation for overholdelse af stk. 2 til Telestyrelsen.
Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke standardtilbud der skal udarbejdes, herunder regler om, hvilke enkelte samtrafikprodukter standardtilbudet som minimum skal omfatte, henholdsvis minimumskrav til, hvilke vilkår, priser m.v. standardtilbudet skal indeholde henholdsvis ikke må indeholde, samt inden for hvilke tidsrammer udarbejdelsen af standardtilbud skal ske.
Stk. 5. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og indsendelse af opdaterede standardtilbud og dokumentation herfor.
Kilde: Retsinformation.dk