Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 61
§ 61. Udbydere, som i medfør af §§ 42 og 43 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af aftaler om samtrafik. Oplysningerne skal herunder omfatte information om nye samtrafikprodukter og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder. Telestyrelsen kan godkende, at oplysninger m.v. omfattet af 1. og 2. pkt. kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikprodukter skal offentliggøres snarest muligt.
Kilde: Retsinformation.dk