Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 29
§ 29. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester til slutbrugere skal tilbyde slutbrugere forudgående spærring eller spærring efter anmodning fra slutbrugeren af muligheden for at foretage
-
udgående opkald til enkelte nummerserier som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2,
-
udgående opkald til udenlandske numre, herunder til afgrænsede delmængder af udenlandske numre, eller
-
udgående opkald.
Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningsforhold mellem udbydere af telenet eller teletjenester og slutbrugere, herunder udbydere af informations- eller indholdstjenester, der benytter abonnentnumre som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2. Regler herom kan omfatte, hvilken andel af den samlede betaling fra den kaldende slutbruger for opkald til abonnentnumre som nævnt der skal videregives til den slutbruger, der er videretildelt abonnentnummeret.
Stk. 3. Forskningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter stk. 2 ligeledes fastsætte særlige regler for prisregulering af aftaler om samtrafik som nævnt i § 40, stk. 1, der vedrører udveksling af trafik til abonnentnumre som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk