← Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

§ Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet · kapitel 36 af 58

Kapitel 7 – *

LOV nr 418 af 31/05/2000

Information til slutbrugerne om prisen for opkald

§ 33. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester skal stille faciliteter til rådighed for slutbrugere, der oplyser slutbrugeren om særligt dyre opkald eller giver slutbrugeren mulighed for at få oplyst udbyderens priser for opkald til det enkelte abonnentnummer. Reglerne kan omfatte krav om, at oplysninger som nævnt skal gives automatisk i forbindelse med samtlige opkald eller ved, at slutbrugeren forud for det enkelte opkald på enkel vis selv kan søge oplysning herom.

    Stk. 2. Pligten til at iværksætte foranstaltninger som nævnt i stk. 1 kan pålægges udbydere af offentlige telenet eller teletjenester til slutbrugere, som forestår kundeforholdet vedrørende slutbrugerens udgående opkald, samt udbydere af offentlige telenet eller teletjenester til slutbrugere, som forestår kundeforholdet hos den slutbruger, der modtager opkaldet.

    Stk. 3. Regler som nævnt i stk. 1 skal fastsættes vedrørende opkald til numre som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2. Pligten til at iværksætte foranstaltninger som nævnt i stk. 1 kan i disse tilfælde pålægges udbydere af offentlige telenet eller teletjenester til slutbrugere som nævnt i stk. 2 eller den involverede udbyder af informations- eller indholdstjenester.