Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger § 9
§ 9. En virksomhed, der ansøger om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør) eller godkendelse som kompetent virksomhed, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, der vedrører virksomheden på gasområdet. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af Danmarks Gasmateriel Prøvning eller en af Danmarks Gasmateriel Prøvning godkendt kontrolinstans.
Stk. 2. En virksomhed, der ansøger om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør) eller som kloakmester skal, for så vidt angår den del af virksomheden, der vedrører vand- og afløbsområdet, enten anvende et kvalitetsstyringssystem som beskrevet i stk. 1 eller tilslutte sig en særlig tilsynsordning hos en af Danmarks Gasmateriel Prøvning godkendt kontrolinstans.
Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter bestemmelser om kvalitetsstyringssystemets omfang, godkendelse og efterprøvning og den særlige tilsynsordnings omfang og procedure.
Kilde: Retsinformation.dk