Lov om innovationsforeninger § 27
§ 27. En forening eller afdeling skal indløse andele efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. § 9, stk. 1, nr. 15.
Stk. 2. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af en på en generalforsamling truffet beslutning om indløsning kan bevirke, at den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav eller kan betyde en risiko for forskelsbehandling af foreningens kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf. § 5, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.
Kilde: Retsinformation.dk