Lov om innovationsforeninger § 26
§ 26. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst én gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.
Kilde: Retsinformation.dk