§ Lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje · kapitel 11 af 14
Kapitel 4 – Kapitalforvaltning, regnskab og revision
LOV nr 1265 af 20/12/2000
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte det selvejende universitets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Stk. 2 . Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.
Stk. 3 . For Forskningsministeren kan efter forhandling med by- og boligministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt.
§ 8. Det selvejende universitets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.
Stk. 2 . Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3 . Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af forskningsministeren. Universitetets regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af forskningsministeren. Reglerne fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren.
Stk. 4 . Rigsrevisor kan med forskningsministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.