Lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje § 8
§ 8. Det selvejende universitets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.
Stk. 2 . Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3 . Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af forskningsministeren. Universitetets regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af forskningsministeren. Reglerne fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren.
Stk. 4 . Rigsrevisor kan med forskningsministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Kilde: Retsinformation.dk