Lukkeloven § 14
§ 14. Lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, som ændret ved § 13, stk. 1, ophæves den 1. juli 2001.
Stk. 2. Eksisterende butikker, som fra lovens ikrafttræden ønsker at anvende bestemmelsen i § 6, stk. 1, skal inden den 1. oktober 2001 indsende erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for seneste regnskabsperiode, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at omsætningsgrænsen i § 6, stk. 1, overskrides, hvis en eksisterende butik, der i den seneste regnskabsperiode forud for lovens ikrafttræden har holdt åbent i overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, overskrider omsætningsgrænsen i § 6, stk. 1, som følge af det ændrede beregningsgrundlag. Butikker, som indgiver ansøgning om dispensation efter 1. pkt. inden den 1. oktober 2001, kan lovligt holde åbent i overensstemmelse med § 6, stk. 1, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet ansøgningen.
Kilde: Retsinformation.dk