Lukkeloven § 13
§ 13. I lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
2. § 2 ophæves.
3. § 3, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i passagerskibe og i fly er ikke omfattet af § 1, stk. 1.«
4. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Butikker beliggende i lufthavne er ikke omfattet af § 1, stk. 1.«
5. I § 3, stk. 6, 1. pkt., udgår », og § 2«.
6. I § 3, stk. 8, 1. pkt., udgår »og § 2«.
7. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, 3 og 4, straffes med bøde.«
8. § 5, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
Stk. 2. Butikker, der sælger proviant til skibe og luftfartøjer, og som forud for lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 4, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, kan fortsætte hermed indtil den 1. juli 2007. Det samme gælder butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer, og som forud for lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsen i § 3, stk. 5, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de butikker i kommunen, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., i en nærmere angivet periode også efter den 1. juli 2007 kan holde åbent i overensstemmelse med undtagelsen nævnt i stk. 2, 2. pkt.
Kilde: Retsinformation.dk