§ Jordforureningsloven · kapitel 22 af 26
Kapitel 9 – Diverse bestemmelser
LOV nr 370 af 02/06/1999
Underretning om forurening m.v.
§ 70. Såfremt kommunalbestyrelsen modtager underretning om en jordforurening, skal kommunalbestyrelsen underrette amtsrådet herom.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, jf. § 71, stk. 1.
§ 71. Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde.
Stk. 2. Arbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når amtsrådet har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor. Amtsrådet underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed om sin afgørelse.
§ 72. Enhver ejer eller bruger af en ejendom skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet give alle oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der fastsættes med hjemmel i loven.
Stk. 2. Oplysningspligten omfatter alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
Krav på udgiftsdækning og erstatning m.v.
§ 73. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan kræve udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydninger, andre afværgeforanstaltninger, opkøb eller erstatninger for ekspropriation vedrørende en ejendom, dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.
Stk. 2. Amtsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 om at kræve afholdte udgifter dækket kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan amtsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvem kravet kan rettes mod, påklages, når der ikke forudgående er meddelt påbud.
Stk. 3. Når en oprydning, som det offentlige i medfør af denne lov har afholdt udgiften til, er gennemført, indtræder miljømyndighederne i de krav, som ejeren måtte have over for forureneren eller tidligere ejere i anledning af forureningen, i det omfang ejerens krav mod forureneren eller tidligere ejere er reduceret som følge af oprydningen.
§ 74. Loven begrænser ikke miljømyndighedernes ret til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i anden lovgivning.
Stk. 2. Beløb, der udbetales efter værditabsordningen, jf. kapitel 4, kan kræves tilbagebetalt, såfremt der ved en fejl eller som følge af afgivelse af urigtige oplysninger m.v. er udbetalt et for stort beløb.
§ 75. Ved fastsættelsen af erstatning for en ekspropriation, jf. § 22, eller ved aftale om opkøb, jf. §§ 22 og 34, kan den, over for hvem ekspropriationen gennemføres, kræve, at ejendommens værdi skal beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra den forurenede ejendom, hvis den pågældende var i god tro ved erhvervelsen af ejendommen. Er eller kunne ejeren være adressat for et påbud efter kapitel 5, beregnes ejendommens værdi dog under hensyn til forureningen.
Stk. 2. Erstatningsfastsættelse og fastsættelse af ejendommens værdi i sager om ekspropriation, jf. § 22, og ved aftale om opkøb, jf. §§ 22 og 34, foretages i mangel af enighed af de taksationsmyndigheder, der er nedsat efter lov om offentlige veje. Bestemmelserne i lov om offentlige veje § 51, stk. 1 og 3-7, §§ 52-56 samt §§ 59-67 finder tilsvarende anvendelse, idet det dog er amtsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
§ 76. Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger efter denne lov har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2. Når miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
Stk. 3. Erstatningsfastsættelser efter stk. 1 og 2 samt erstatningsfastsættelser vedrørende skader, der er forårsaget ved miljømyndighedernes udførelse af foranstaltninger efter denne lov, foretages i mangel af enighed af de taksationsmyndigheder, der er nedsat efter lov om offentlige veje. Bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 samt §§ 59-67 finder tilsvarende anvendelse, idet det dog er miljømyndigheden, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4. Hvis det af en påbudt undersøgelse, jf. § 40, fremgår, at der ikke er konstateret forurening på det undersøgte areal, eller at forureningen ikke helt eller delvis kan henføres til påbudsadressaten, skal den miljømyndighed, der har påbudt undersøgelsen, dække de udgifter, som påbudsadressaten har afholdt til opfyldelse af påbudet.