§ Lov om sygdomme og infektioner hos dyr · kapitel 26 af 26
Kapitel 13 – *
LOV nr 351 af 02/06/1999
Straf, ikrafttræden m.m.
§ 43. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
undlader at tilkalde dyrlæge efter § 6,
-
overtræder § 7, § 17, 1. pkt., § 18, stk. 1, 1. pkt., § 27 eller § 29, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
-
undlader at efterkomme forbud eller påbud efter §§ 9, 10 eller § 32, stk. 1, 1. pkt.,
-
uden godkendelse, anmeldelse eller registrering udøver virksomhed som omhandlet i § 20, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., eller § 21, stk. 1,
-
uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 30,
-
undlader at stille bistand til rådighed efter § 38 eller
-
undlader at give oplysninger efter §§ 38 eller 39.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af loven.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 44. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som kan medføre frihedsstraf.
§ 45. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte sager finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse. For den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejelovens § 931, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 46. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993 og lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Reglerne i denne lovs § 43, stk. 3, og § 44 finder tilsvarende anvendelse.
§ 47. I lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) foretages følgende ændring:
1. Efter § 55 indsættes i kapitel 9:
»§ 55 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden udgift for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol med indførsel fra og udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og som ikke har indgået aftale med Det Europæiske Fællesskab om grænsekontrol, af de i af loven omfattede animalske fødevarer. Ministeren kan desuden bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 56, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter i grænsekontrolstedet.
§ 55 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 55 a helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.«
§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Henrik Dam Kristensen
**
Bilag 1
Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme
Indberetning
Gruppe A
**
(omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til § 7, stk. 2, jf. § 8).
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Bluetongue
Miltbrand
Mund- og klovsyge
Rabies hos andre dyr end flagermus
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin og human type)
Andre sygdomme, der af Veterinær- og Fødevaredirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning.
Sygdomme hos hjortedyr
Epizootisk hæmorrhagi
Kvægsygdomme
Kvægpest
Lumpy skin disease
Oksens ondartede lungesyge
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Svinesygdomme
Afrikansk svinepest
Klassisk svinepest
Smitsom bæreudslæt hos svin (SVD)
Smitsom svinelammelse (Teschener-syge)
Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere
Fåre- og gedekopper
Fåre- og gedepest
Scrapie
Hestesygdomme
Afrikansk hestepest
Snive
Fjerkræsygdomme
Influenzainfektioner, herunder Fowl Plague
Newcastle disease
Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum)
Sygdomme hos akvakulturdyr
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
**
Gruppe B
**
(omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til § 7, stk. 3, jf. § 8).
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Hydatidose (Echinococcus granulosus)
Salmonellose
Trikinose
Fjerkrætuberkulose
Aujeszkys sygdom
Kvægsygdomme
Cysticerkose hos kvæg (Cysticercus bovis sive inermis)
Enzootisk leukose
Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)
Oksebremselarve-invasion
Parafilaria bovicola-invasion
Bovin Virus Diarre (BVD)
Svinesygdomme
Cysticerkose hos svin (Cysticercus cellulosae)
Overførbar gastroenteritis (TGE)
Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom
(PRRS)
Hestesygdomme
Contagiøs equin metritis (CEM)
Infektiøs anæmi
Ondartet beskelersyge (dourine)
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Fjerkræsygdomme
Fjerkrækopper
Fjerkrækolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis hos høns
Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer
Sygdomme hos får og geder
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis)
Byldesyge (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Pelsdyr- og kaninsygdomme
Hvalpesyge hos pelsdyr
Virus enteritis hos mink
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner
Skab hos ræv
Sygdomme hos flagermus
Rabies
Sygdomme hos akvakulturdyr
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (»Egtved-syge«)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
Bakteriel nyresygdom (BKD).
**
Bilag 2
Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme
Bekæmpelse
Gruppe I
**
(omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter § 9)
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Bluetongue
Miltbrand
Mund- og klovsyge
Rabies hos andre dyr end flagermus
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin og human type)
Andre sygdomme, der af Veterinær- og Fødevaredirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning.
Sygdomme hos hjortedyr
Epizootisk hæmorrhagi
Kvægsygdomme
Kvægpest
Lumpy skin disease
Oksens ondartede lungesyge
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Svinesygdomme
Afrikansk svinepest
Klassisk svinepest
Smitsom bæreudslæt hos svin (SVD)
Smitsom svinelammelse (Teschener-syge)
Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere
Fåre- og gedekopper
Fåre- og gedepest
Scrapie
Hestesygdomme
Afrikansk hestepest
Snive
Fjerkræsygdomme
Influenzainfektioner, herunder Fowl Plague
Newcastle disease
Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum)
Sygdomme hos akvakulturdyr
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
**
Gruppe II
**
(omfatter sygdomme af produktionsmæssig betydning, som kan bekæmpes efter § 9)
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Aujeszkys sygdom
Trikinose
Salmonellose
Kvægsygdomme
Enzootisk leukose
Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)
Oksebremselarve-invasion
Bovin Virus Diarre (BVD)
Mastitis
Svinesygdomme
Overførbar gastroenteritis (TGE)
Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS)
Hestesygdomme
Infektiøs anæmi
Ondartet beskelersyge (dourine)
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Fjerkræsygdomme
Fjerkrækopper
Fjerkrækolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis hos høns
Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer
Sygdomme hos får og geder
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis)
Byldesyge (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Pelsdyr- og kaninsygdomme
Hvalpesyge hos pelsdyr
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner
Sygdomme hos flagermus
Rabies
Sygdomme hos akvakulturdyr
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (»Egtved-syge«)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
Bakteriel nyresygdom (BKD).