Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler § 15
§ 15. Skyldes manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en pengeoverførsel, at et formidlende institut, der er valgt af modtagers institut, ikke har gennemført ordren, skal modtagers institut stille det manglende beløb, dog højst et beløb, der svarer til modværdien af 12.500 euro, til modtagers rådighed.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb skal stilles til rådighed for modtager inden 14 bankdage efter den dato, hvor modtager over for sit institut har fremsat krav herom.
Stk. 3. Et formidlende institut anses som valgt af modtagers institut, såfremt sidstnævnte institut har givet særskilt instruks om anvendelsen af det formidlende institut.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at modtagers institut kan stille det fulde beløb til rådighed for modtager.
Kilde: Retsinformation.dk