Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på grænseoverskridende pengeoverførsler til og fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når overførslen sker i en af disse landes valutaer.

Stk. 2. Loven gælder kun for overførsler op til modværdien af 50.000 euro.

Stk. 3. Som grænseoverskridende pengeoverførsler anses overførsler, som efter ubetinget ordre fra en afsender udføres af institutter beliggende inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med henblik på at stille en sum penge til rådighed for afsender selv eller for en anden modtager i et institut i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 4. Som institutter anses fysiske eller juridiske personer i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der som led i deres erhvervsvirksomhed medvirker ved udførelsen af grænseoverskridende pengeoverførsler. En filial eller et forretningssted anses i denne lov som selvstændige institutter.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på overførsler, hvor afsender er et institut som nævnt i stk. 4, eller et

l)   kreditinstitut,

2.   forsikringsselskab,

3.   investeringsinstitut (investeringsforening eller specialforening),

4.   investeringsserviceselskab (fondsmæglerselskab) eller

5.   andet foretagende eller institut med aktiviteter af tilsvarende art som de selskaber, der er nævnt i nr. 1-4, eller hvis hovedvirksomhed består i erhvervelse af beholdninger af finansielle aktiver eller omdannelse af finansielle fordringer.

Stk. 6. Spørgsmål om, hvorvidt et institut er omfattet af denne lov, kan indbringes for økonomiministeren.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte overførsler til og fra andre lande end de i stk. 1 nævnte, såfremt det pågældende lands lovgivning medfører, at institutter beliggende i dette land er underlagt regler, der svarer til bestemmelserne i stk. 2-5 og 8 samt kapitel 3 og 4.

Stk. 8. Denne lov begrænser ikke de rettigheder, som kunder og institutter, der har medvirket ved udførelsen af en grænseoverskridende pengeoverførsel, har efter dansk rets øvrige regler, herunder reglerne om erstatning i og uden for kontrakt.