Lov om servicejob § 4

§ 4. Arbejdsformidlingen administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob til personer, som er omfattet af § 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 2. Arbejdsformidlingen udarbejder i hvert af forsøgsårene en generel beskrivelse af målgruppen i regionen, herunder om uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og tilhørsforhold til arbejdsløshedskasse m.v., som kan indgå i overvejelserne hos stat, amtskommuner og kommuner om oprettelse af servicejob.

    Stk. 3. En ansøgning om tilskud til servicejob skal for hvert enkelt servicejob indeholde oplysninger om,

  1. inden for hvilket jobområde servicejobbet er eller vil blive oprettet,

  2. servicejobbets art,

  3. jobfunktionerne og de konkrete arbejdsopgaver,

  4. de forudsatte kvalifikationer,

  5. den forudsatte arbejdstid, og

  6. at servicejobbet falder inden for den ansøgende myndigheds eller institutions nuværende opgavefelt.

Kilde: Retsinformation.dk