Lov om servicejob § 3

§ 3. Målgruppen for ansættelse i servicejob omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 48 år, og

  1. som er i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, og § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som i mindst 6 måneder har modtaget dagpenge eller været i tilbud, eller

  2. som modtager ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

  3. som modtager overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

    Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at foretage indberetning til arbejdsformidlingen om medlemmer, der er omfattet af målgruppen efter stk. 1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler herom efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kilde: Retsinformation.dk