Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) § 18
§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
Kilde: Retsinformation.dk