Lov om Telestyrelsen § 6

§ 6. Telestyrelsen forelægger årligt for forskningsministeren en årsberetning om

    1. Telestyrelsens aktiviteter, herunder større undersøgelser, udredninger m.v. vedrørende tilsynsaktiviteterne, effekten af den hidtidige indsats på tilsynsområdet og eventuelle overvejelser om den fremtidige varetagelse heraf,
    1. erfaringer vedrørende gældende lovgivning for telesektoren og dennes virkning i praksis, herunder om eventuelle behov for ændring eller udbygning heraf bl.a. på grundlag af telemarkedets erhvervsmæssige, strukturelle eller teknologiske udvikling, samt om konkurrenceniveauet i sektoren, og
    1. det samlede udbud af teleydelser til forbrugere og virksomheder, herunder bredde, kvalitet og pris for det pågældende udbud, samt relevante forhold vedrørende forsyningspligt og forbrugerbeskyttelse i telesektoren.

Stk. 2. Telestyrelsens årsberetning forelægges af forskningsministeren for repræsentanter for brugere af telekommunikation, selskaber m.v. inden for telesektoren og andre relevante parter til drøftelse.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 2 nævnte drøftelse.

Kilde: Retsinformation.dk