Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser § 13
§ 13. Anvendelse af radiofrekvenser uden individuel tilladelse kan ske under forudsætning af overholdelse af generelle vilkår fastsat af Telestyrelsen.
Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende:
-
- Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.
-
- Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.
-
- Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.
-
- Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.
-
- Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.
-
- Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.
-
- Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for anvendelse af de tildelte frekvenser.
-
- Krav om forstyrrelsesmæssige forhold
Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, inden for hvilke kategorier af radiokommunikation der, under forudsætning af overholdelse af generelle vilkår, kan ske anvendelse af frekvenser uden individuel tilladelse, jf. stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk