Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler § 5

§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.

Fritagelser m.m.

Kilde: Retsinformation.dk