Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler § 4

§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Hæftelsen

Kilde: Retsinformation.dk