CVR-loven § 12
§ 12. For juridiske enheder, der registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan kun denne styrelse indføre og ændre grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister, som registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre.
Stk. 2. For juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1 og 2, og som ikke er omfattet af § 12, stk. 1, vedligeholdes de oplysninger, der optages i Told- og Skattestyrelsens registre, af Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. For juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-6, og som ikke er omfattet af § 12, stk. 1 eller 2, vedligeholdes grunddata af Danmarks Statistik. Told- og Skattestyrelsen vedligeholder grunddata, der registreres i denne styrelses registre.
Stk. 4. For produktionsenhederne vedligeholdes alle grunddata af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For samtlige enheder i Det Centrale Virksomhedsregister vedligeholdes brancheoplysningerne af Danmarks Statistik i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 6. Økonomiministeren kan fastsætte regler, jf. § 21, om vedligeholdelse af de i § 11, stk. 3, nævnte grunddata og om vedligeholdelse af sådanne grunddata for juridiske enheder omfattet af § 3, nr. 1 og 2, der ikke vedligeholdes efter nærværende bestemmelses stk. 1 eller 2 samt 5.
Kilde: Retsinformation.dk