Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) § 59

§ 59. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den efterlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

    1. Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens afsnit IV A.
    1. Afdødes investeringsfondshenlæggelser.
    1. Afdødes indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos aktiver og passiver på dødsdagen.

Stk. 4. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, indtræder den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle

Kilde: Retsinformation.dk