Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) § 5
§ 5. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet senest 4 uger fra udlodningsdagen oplyser følgende til den kommunale skattemyndighed:
-
- Udlodningsdagen.
-
- Hvad acontoudlodningen omfatter.
-
- Hvem der har modtaget acontoudlodning.
-
- Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.
Stk. 4. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.
Skattefritagelse
Kilde: Retsinformation.dk