Lov om Elsparefonden § 6

§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk