Lov om Elsparefonden § 5
§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse forhold.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud efter anden lovgivning.
Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.
Kilde: Retsinformation.dk