← Lov om statens uddannelsesstøtte

§ Lov om statens uddannelsesstøtte · kapitel 4 af 12

Kapitel 4 – *Uddannelsesstøtte uden for klippekortet*

LOV nr 448 af 14/06/1995

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:

    1. Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.
    1. Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
    1. Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

    1. hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og
    1. at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

    1. støtte med dobbelte beløb,
    1. i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og
    1. at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.