Lov om afgift af svovl § 34
§ 34. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 er varer nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.
Stk. 2. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte skal ikke i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betale afgift af den andel af det samlede energiforbrug, der er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes for disse værker som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte kan alternativt vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2 udgør:
-
Gas- og dieselolie............ 35,9 MJ/l
-
Fuelolie...................... 40,4 MJ/kg
-
Fyringstjære.................. 36,4 MJ/kg
-
Petroleum..................... 34,8 MJ/l
-
Spildolie..................... 40,4 MJ/l
-
Stenkul og stenkulsbriketter.. 25,2 GJ/t
-
Koks, cinders og koksgrus..... 29,3 GJ/t
-
Jordoliekoks.................. 31,4 GJ/t
-
Brunkulsbriketter og brunkul.. 18,3 GJ/t
-
Blyholdig benzin............. 32,9 MJ/l
-
Blyfri benzin................ 32,9 MJ/l
-
Anden flaskegas (LPG)........ 46,0 MJ/kg
-
Gas (bortset fra LPG), der
fremkommer ved raffinering af
mineralsk olie (raffinaderi-
gas) samt som biprodukt i
raffineringsprocesser........ 52,0 GJ/t
-
Naturgas..................... 39,6 MJ/Nm3
-
Træ og træflis m.v........... 14,7 GJ/t
-
Halm......................... 14,5 GJ/t
-
Affald....................... 9,4 GJ/t
Stk. 4. For elektricitet svares i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 en særlig afgift. Afgiften udgør i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1998 0,9 øre pr. kWh og i perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 1999 1,3 øre pr. kWh.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 8, stk. 1, §§ 9, 10 og 12-20 i lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse på den særlige afgift på elektricitet nævnt i stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk