Lov om afgift af bekæmpelsesmidler § 43
§ 43. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, som er afgiftsberigtiget efter lov om visse miljøafgifter, kan få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning, såfremt lagerbeholdningen afgiftsberigtiges efter § 42.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.
Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.
Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Kilde: Retsinformation.dk