← Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. (* 1)

§ Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. (* 1) · kapitel 5 af 7

Kapitel 5 – *Tilsyn m.v.*

LOV nr 307 af 17/05/1995

§ 18. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en frist.

Betaling

§ 19. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der for udførelse af godkendelse af dykkermateriel og for syn af dykkermateriel skal ydes Søfartsstyrelsen dækning for de med den pågældende opgave forbundne udgifter.

Fravigelser

§ 20. Erhvervsministeren kan for særlige dykkeropgaver fastsætte regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i kapitel 2 om dykkerarbejde og erhvervsdykkerbevis. Der skal herved tages rimeligt hensyn til dykkeropgavens art og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

§ 21. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder gøre undtagelser fra bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Klageadgang

§ 22. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.