§ Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. (* 1) · kapitel 4 af 7
Kapitel 4 – *Dykkerrådet*
LOV nr 307 af 17/05/1995
§ 17. Erhvervsministeren nedsætter et Dykkerråd, der skal
-
- rådgive Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden for lovens område,
-
- følge den tekniske og sundhedsmæssige udvikling inden for lovens område og
-
- fremsætte forslag vedrørende lovgivningen om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. og den dertil knyttede administration.
Stk. 2. Dykkerrådet består af en af erhvervsministeren udnævnt formand samt i øvrigt af mellem 8 og 12 repræsentanter for de af loven omfattede parter.
Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af erhvervsministeren.