§ Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Højskoleloven) · kapitel 4 af 10
Kapitel 4 – *Statslån*
LOV nr 510 af 30/06/1993
§ 32. Staten kan yde lån med indtil 50 pct. af udgiften til opførelse af bygninger og til større ombygninger og forbedringer, herunder større anskaffelser af inventar og undervisningsmateriel i nødvendigt omfang for at bringe skolen i tidssvarende stand.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter drøftelse med skoleformernes foreninger nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån.
§ 33. Staten kan yde lån med indtil 50 pct. til køb af ejendom til brug for en skole.
Stk. 2. Købsvilkår skal være godkendt af undervisningsministeren. For lånet gælder i øvrigt betingelser og vilkår som for lån i henhold til § 32.
§ 34. Staten kan yde lån til omdannelse af en godkendt privatejet skole til selvejende institution.
Stk. 2. For lånet gælder betingelser og vilkår som for lån i henhold til § 32.