§ Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1) · kapitel 3 af 25
Kapitel 3 – *Information og vejledning*
LOV nr 434 af 30/06/1993
§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til denne lov.
Stk. 2. Arbejds- og uddannelsessøgende kan endvidere få vejledning om valg af erhverv og uddannelse. Vejledning kan tilbydes som kortere- eller længerevarende forløb ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og forudsætninger.
§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.