← Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1)

§ Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1) · kapitel 2 af 25

Kapitel 2 – *Formidling af arbejde*

LOV nr 434 af 30/06/1993

§ 4. Arbejdssøgende og arbejdsgivere kan få assistance til at finde arbejde henholdsvis arbejdskraft.

§ 5. Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende sker ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende.

§ 6. Formidling af arbejde kan ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.

§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan der tilbydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

§ 8 . Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges kontakt med arbejdsformidlingen samt om formidling af arbejde og om særlige formidlingsaktiviteter.