§ Lov om jagt og vildtforvaltning(* 1) (* 2) · kapitel 8 af 9
Kapitel 8 – *Administration*
LOV nr 269 af 06/05/1993
§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.
§ 47. Miljøministeren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.
Stk. 2. Miljøministeren påser, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 3. Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
§ 48. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Miljøministeren kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse af tingbogen.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljøministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.
§ 49. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i medfør af loven påhviler ministeren.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 4. I regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke kan påklages.
§ 50. Miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt efter loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.
§ 51. Miljøministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
Stk. 2. Rådets formand udpeges af miljøministeren.
Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.
§ 52. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
§ 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af loven, herunder den administration, der finder sted i henhold til bemyndigelse efter § 49, stk. 2.