Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere § 4

§ 4. Lånet ydes som et 15-årigt nominelt forrentet kontantlån eller som et 15-årigt indekslån. Ydes lånet som et nominelt forrentet kontantlån, afdrages lånet efter serie- eller annuitetsprincippet. Ydes lånet som et indekslån, afdrages lånet efter serielånsprincippet. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

Stk. 2. Hvis lånet ydes som et indekslån, må den samlede belåning af ejendommen med indekslån ikke overstige 50 pct. af ejendommens kontantværdi.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter bestående pantehæftelser. Lånet skal have pantesikkerhed inden for ejendommens kontantværdi.

Stk. 4. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, hvortil der ydes garanti efter loven.

Kilde: Retsinformation.dk