Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere § 3

§ 3. Der kan ydes garanti for et lån, der udgør indtil 30 pct. af ejendommens kontantværdi. Lånet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den samlede værdi af restgælden den 15. marts 1993 for gæld, der er pantesikret ud over 70 pct. af ejendommens kontantværdi, og af erhvervsmæssig gæld, der ikke er pantesikret i fast ejendom, samt godkendte sags- og låneomkostninger.

Stk. 2. Der kan højst ydes garanti for et lån på 1.200.000 kr. for hver ansøger og hver bedrift. Garanti for lån under 75.000 kr. ydes ikke. Der kan ikke ydes garanti for mere end et lån pr. bedrift.

Stk. 3. Provenuet af lånet skal anvendes til indfrielse eller bortakkordering af gæld. Provenuet kan ikke anvendes til indfrielse af lån i realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af den gæld, der kan indgå ved beregningen af lånebeløbet og om lånets udbetaling.

Kilde: Retsinformation.dk