Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Restaurationsloven) § 14
§ 14. Alkoholbevilling kan kun meddeles selskaber m.v., jf. § 4, der opfylder nedenstående betingelser:
-
- selskabet har næringsbrev til det pågældende forretningssted,
-
- direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og
-
- der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til hinder for meddelelse af bevilling.
Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal dette inden 4 uger anmeldes til politimesteren, i København magistraten. Oplysningerne forelægges herefter for bevillingsmyndigheden til prøvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter § 18.
Ansatte i virksomheder med alkoholbevilling
Kilde: Retsinformation.dk