← Lov om en værditabsordning for boligejere m.v.

§ Lov om en værditabsordning for boligejere m.v. · kapitel 5 af 5

Kapitel 5 – *Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser*

LOV nr 214 af 28/04/1993

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

    1. modvirker adgangen til en ejendom i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 10, eller
    1. forsætligt undlader at give oplysninger i strid med § 18, jf. affaldsdepotlovens § 11.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 22, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. september 1993.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 28. april 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Svend Auken

Officielle noter

Ingen