§ Lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen)(* 1) (* 2) · kapitel 1 af 7
Kapitel 1 – *Fondens oprettelse og formål*
LOV nr 209 af 28/04/1993
§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller ombygning af skibe.
Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.
§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med 1995.