Lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen)(* 1) (* 2) § 2

§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med 1995.

Kilde: Retsinformation.dk