Toldlov § 81
§ 81. Overskridelse af en af EF eller i medfør af § 13 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 73. Det pålægges den, hvem angivelsespligten påhviler, at betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.
Stk. 2. Ekspeditionsafgiften betales efter reglerne for betaling af told, jf. §§ 30 og 32-34.
Stk. 3. Ekspeditionsafgiften udgør 550 kr. Skatteministeren kan fastsætte regler for fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning af ekspeditionsafgiften.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage for betaling af ekspeditionsafgift efter stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.
Kilde: Retsinformation.dk