Toldlov § 27

§ 27. De statslige told- og skattemyndigheder kan afkræve importører, eksportører, producenter, andre næringsdrivende og erhvervsorganisationer oplysninger til opfyldelse af oplysningspligten over for EF.

Stk. 2. Den, der angiver varer til toldbehandling i henhold til EF's bestemmelser herom, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for kontrollen med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for disse varer.

Kilde: Retsinformation.dk